Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores profil

Vores profil er Natur og Udeliv. 

Naturen på vores legeplads og i vores naturtilbud på Kær Vestermark, tilbyder en rig og varieret læringsarena, hvor børnene kan udvikle sig fysisk, kognitivt, socialt og emotionelt. Naturen giver mulighed for leg, hvor børnene kan udforske, eksperimentere og være kreative. Gennem leg i naturen udvikler børnene motoriske færdigheder, som fx balance og koordination, og lærer også at samarbejde og løse konflikter. 

Når børnene leger og opholder sig i naturen, styrker det deres sanselige oplevelser. De kan mærke vinden, høre fuglene, se de skiftende årstider, dufte skovbunden og gå på opdagelse i det mangfoldige dyreliv. Disse oplevelser kan hjælpe børnene med at udvikle en dybere forståelse og respekt for naturen. 

Når børnene opholder sig i naturen, har det en positiv effekt på deres trivsel. Naturen kan virke beroligende og afstressende, og fysisk aktivitet i det fri kan forbedre børnenes fysiske sundhed. 

Vi har en vigtig rolle som facilitator for børnenes oplevelser i naturen. Det indebærer at skabe trygge rammer, hvor børnene kan udforske frit, men også at introducere børnene til nye aktiviteter og læringsmuligheder i naturen, vi skal kunne formidle fagkundskab, være opmærksomme på initiativer og interesser og støtte dem i deres udforskning. Vi oplever at børnene bliver styrket i deres alsidig personlige udvikling, hvis de f.eks. tør at holde en frø. 

Vuggestuen og børnehaven 

I vuggestuen er der tilknyttet 15 vuggestuebørn, de er i alderen fra ca. 10 måneder til 3,1 år, hvor de begynder i børnehave. I børnehaven har vi 3 børnehavegrupper. To grupper med børn i alderen 3 - 4 år, og en ældstebørnsgruppe med kommende skolebørn.  

Vores naturtilbud på Kær Vestermark 

Vi er er på Kær Vestermark med en gruppe børn ca. hver 6. uge. Vi ønsker at børnene tilegner sig forskellige erfaringer med natur og udeliv. Vi lægger vægt på at børnene får mulighed for at finde bænkebidere, forskellige mariehøns, små larver, regnorme og myrer. Vi arbejder på at børnene sanser og erfarer årstiderne og årets gang. 

Jeres barn skal møde i Børnehuset Parken senest kl. 8:30 i den uge, hvor barnet er med på Kær Vestermark. Ring venligst afbud, hvis jeres barn holder fri eller er syg, så et andet barn kan blive inviteret med. Vi kører med bus fra Parken kl. 9:00 og er hjemme igen kl.13. På de respektive opslagstavler og på Aula kan I se, hvornår jeres barn skal med på Kær Vestermark. 

Jeres barn skal have to madpakker med den uge, vi er på Kær Vestermark, en naturmadpakke og en eftermiddagsmadpakke. En naturmadpakke er en madpakke, der kan spises i naturen eller ved stranden. Vi anbefaler sammenklappede madder og evt. med lidt grønt til. Naturmadpakken er pakket ind i madpakkepapir og i en pose med tydeligt navn på. Eftermiddagsmaden skal blive i Parken og bliver spist, når vi kommer retur fra skoven. 

Grønt flag

Hvert år laver vi en ny handleplan på det grønne område og ansøger om det grønne spirer flag. Vi skal opfylde kriterierne for at kunne hejse flaget, blandt andet skal børn og voksne gennemføre selvvalgte natur-/miljøaktiviteter gennem mindst 3 måneder. Eksempler på forløb er: Affaldssortering, jord, ild, vand, luft m.m.

Vi har flaget 1 år, hvorefter vi skal ansøge om et nyt. Vores første flag fik vi i 2011.  

Børnehaven